Hop til hovedindholdet

Broager Kultur logo

Foredrag med René Nielsen


Dato og tid

Torsdag d. 12. februar 2015 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 12. februar 2015 kl. 18:00

Sted

Broager Hallen, Skolevej 5, 6310 Broager Broager Hallen
Skolevej 5
6310 Broager

Foredrag med René Nielsen


Arrangementsbeskrivelse

Den 21. april 1991 blev hans verden radikalt ændret. Den dag mistede han begge sine ben. I dag, 20 år efter ulykken, aner René fortsat ikke, hvorfor han som en livsglad ung bankrådgiver og håndboldspiller på topniveau, skulle vågne op på et hospital og blot være 113 centimeter høj.

Frem for at blive indebrændt og ty til bitterhed, lykkedes det for René at udfordre sit nye liv uden ben. Vist var han pludselig kun en halv mand, men han besluttede sig for, at ville være et helt menneske.

Fortællingen om René Nielsen er en rørende historie om en mand, der var udsat for en ulykke, der i sig selv var uhyggelig grum, hård og uretfærdig, men som efter det store chok og et år med uendelig fysisk smerte, formåede at vende ulykken til en styrke i sit liv.

René kan på sit CV skrive, verdensmester, OL-guldvinder, Master i Idræt og Velfærd, mentaltræner, foredragsholder og forfatter er blandt de mest sigende. Hans bestseller, “Halv mand – helt menneske”, har i dag solgt i mere end 50.000 eksemplarer.

Dette er et foredrag du aldrig glemmer!

Køb din billet her eller ved indgangen.

Vi ses! :-)

   Find os på facebook "Broager Kultur"

 

Udtaleser fra deltagere der har hørt René Nielsens foredrag:

  

"René gik rent ind hos en ungegruppe, der selv har deres at slås med, og derfor var han og eleverne på bølgelængde fra start til slut. Ingen havde "ADHD-udfald" - alle var med. Stor ros til René for at formidle emnet "du vælger selv dine mønstre, og træner selv ift. din drøm" på en dansk måde, dvs. det blev ikke ulykken men viljen til selvværd og selvdiciplin på egne betingelser, der blev hovedbudskabet, og derfor var det et godt spejl for alle. I øvrigt medrivende også fordi René er kontalktfuld, lydhør, charmerende, og sjov."
Anne Dorit Nielsen, PH Produktionsskolen Holbæk

Foredraget handler om noget helt andet end man forestiller sig. Renés livsfilosofi er yderst lærerig og interessant - ikke så sært at de lærte har fået øje på ham."
Vagn Sandfeld, Ølsemagle Menighedsråd

René Nielsen er i stand til på blændende vis at fastholde og engagere sit publikum. Han har en historie med substans og formidler sine budskaber om forandring, fokus og målstyring på fornem vis."
Jesper Nielsen, PON Equipment A/S

"Jeg roser René til skyerne. Han er en stjerne med et kæmpe hjerte, der banker for andre mennesker."
Jeanette Kjær Christiansen, Fredericia Bibliotek

     

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >